Ingen gummiarm her….

Borgmester Milton Graff var frustreret over, at hans projekt på Risbjerggårdgrunden ikke gled automatisk igennem på kommunalbestyrelsesmødet i feb. 2010, hvor vi skulle tage stilling til et lokalplanforslag skræddersyet til “Fenger-byggeriet”. Således siger Steen Ørskov, og han fortsætter: Borgmesteren undrer sig bl.a. over, at Konservative ikke støttede planen, så lad mig ridse tingede op – set fra min stol…

– Der skal ikke herske tvivl om, at C ønsker byudvikling, og at der sker noget på grunden. Jeg har foreslået, at man indtænkte hele området – både ved Risbjerggård, hovedbibliotek og Medborgerhus – i en samlet løsning for at danne et kulturelt centrum. Senere har jeg argumenteret for, at man åbnede for forskellige løsninger, da jeg foreslog, at man i udbudsfasen kunne komme med forslag BÅDE hvor selve “Gården” blev bevaret, hvor kun DELE af “Gården” blev bevaret eller forslag, hvor man helt rev “Gården” ned til fordel for et helt nyt byggeri. Hvis der ikke var så mange restriktioner i udbudsmaterialet, så havde flere nok haft lyst til at byde ind på opgaven. Når man skriver udbudsmaterialet af efter en model, som allerede står på bordet, så lukker man jo af for alle andres gode idéer.

Steen Ørskov efterlyser en økonomisk “smertegrænse” for, hvor mange penge Socialdemokraterne og SF vil bruge på Risbjerggårds renovering. – Salgsprisen ville stige markant, hvis “Gården” måtte fjernes, og man ikke skulle bygge rundt om bygningen, og det kunne give luft på grunden og større afstand til naboerne. Desuden ville man spare et kæmpebeløb til renoveringen….Vi taler om 15-20 mio kroner og måske mere, hvis man ikke blot vil renovere – men også lave ændringer på bygningen. Det ville altså koste i omegnen af 30 mio kroner…det er den ikke værd efter min mening. Tænk – man ville kunne gennemføre stort set hele den forkromede plan for forskønnelse af Hvidovre Havn, som vi har brugt en masse penge på. Blot for at droppe planerne pga. manglende penge. Derfor efterlyser jeg en smertegrænse hos Soc. og SF – men de HAR åbenbart ikke nogen smertegrænse….

Jeg prøver at være en realistisk mand. Derfor har jeg affundet mig med, at Risbjerggård-løsningen ikke bliver, som jeg foreslår. Konservative har kun opbakning til én plads i byrådet, og derfor har jeg løbende tilrettet mine mål og ambitioner efter, hvad der kunne blive enighed…og så landede vi på “Fenger-projektet”, som jeg langt hen ad vejen godt kunne støtte. Når jeg til sidst stemte imod lokalplan-forslaget, så var det ikke for at glæde “Erling Groth-banden” for jeg er slet ikke enig med ham og hans venner i denne sag. Heller ikke for at drille borgmesteren eller fordi jeg fik “gummiarm”. Der var bare en del punkter, som jeg ikke var begejstret for…jeg forstod udmærket naboernes betænkeligheder. Jeg forstår derfor ikke borgmesterens undren – for ovenstående KAN ikke være nyt for ham.

Jeg er også enig i, at der har været en “omvendt proces”, hvor der først var en skitse og en model på bordet, derpå kom politisk behandling og udbud, og først nu skulle borgerne inddrages. Det var for sent – og derfor en klar ommer. Jeg turde ikke tro på, at der blev taget nok hensyn til naboerne, og desuden så jeg en mulighed for at genoverveje “Gårdens” skæbne. Jeg ønskede en ny proces – og hvor der er en vilje, der er også en vej. Vi kan sagtens gennemføre et projekt på Risbjerggård-grunden, selv om borgmesterens plan blev afvist af et flertal. Med eller uden Holberg Fenger, slutter Steen Ørskov.

– Hvidovre Avis den 9. marts 2010.