Båltale v/Skt. Hans i Avedøre 2011

Jeg vil starte med at sige tak for muligheden for at komme her i dag – og for tilliden i forhold til at holde båltalen. Jeg kan jo vælge at tænke, at alle de gode talere har været optaget, så der ikke har været flere tilbage at spørge, men lad os lade som om, at der er tale om et tilvalg og ikke en nødvendighed.

Sådan en invitation sætter gang i tankerne – for har man overhovedet noget at sige, som ikke skræmmer alle folk væk. Og hvad skal man dog tale om, som interesserer folk HELT herude i landsbyen – en gennemsnitsspytklat fra, hvor man bevæger sig ind i Brøndby Kommune ! Man kan jo finde på så meget, når man sådan skal fylde 3 kvarter ud med ord…!

Nå, men nu har jeg kun lovet at holde en båltale – og ikke nødvendigvis en brandtale…..Så det går nok.

Jeg vil først berolige de mest skeptiske med, at jeg OGSÅ opfatter mig selv som Avedøre-dreng – som fx har haft medlemskab i Avedøreselskabet ….og det jo giver den fordel, at jeg i hvert fald kender sproget.

Jeg begyndte at komme i Avedøre for ca. 50 år siden, da mine forældre fik sommerhus nede ved Dybenskærvej, hvilket senere blev til et parcelhus, hvor jeg havde min barndom og ungdom – dvs. VEST for ÅEN, hvor Avedøre Havnevej nu ligger.

Jeg kom på Avedøre Skole, hvor jeg gik i klasse med en af Holmelunds sønner, så jeg har både luget ukrudt mellem blomkål, båret rundt på svin i grisestalden og kørt i traktor, der hvor Stationsbyen nu ligger.

Min klasselærer var Johanne Nielsen, som fulgte med fra den gamle Avedøre Skole henne på Byvej sammen med inspektør Henry Aabo.

Jeg nævnte åen, for det var – som nogle af jer vil vide – virkelig et skel mellem os i Avedøre og de andre…..i nabokommunen Hvidovre. Et skel som man ikke bare passerede dengang. Hos os drenge herskede der en opfattelse af, at henne ved åen huserede Å-BANDEN….og de var i vores øjne ikke meget bedre end hekse og trolde…..

Derimod gik turen ofte til Avedøre Landsby, hvor jeg spillede fodbold – bl.a. under ledelse af Jan Gärtner i AIF, som Aabo var med til at stifte, og på fodboldbanerne, hvor Helge Bagge var fast inventar. Det var tider, dengang, og vi kom standsmæssigt omkring. Et par af spillerne fra holdet overtalte deres fædre til at køre os ud til kampene, og der var tale om Volvo-direktøren, Ole Jacobsen, og Stormly fra gartneriet, så vi ankom altid i hhv. den nyeste og største Volvo og i Stormly’s amerikanske Ford Thunderbird med en kasse sodavand i bagagerummet.

Eller jeg tog til Lau’s rideskole, hvor datteren Marianne underviste mit hold, til gadekæret når der skulle spilles ishockey på isen i de dybfrosne vintre, til arrangementer på Skelgården – eller lidt senere til Albritt’s hundeartikler for at købe med til vovsen….

Jo – jeg har haft mine oplevelser – både hos den gamle købmand med fedtede kager i glas og salg ved bagdøren og på stadion, og jeg havde da også Kirsten Mortensen – senere Haugaard – som lærer på skolen. I de senere år har jeg samarbejdet med Johnni Andersen, fordi han var aktiv som formand for skolens forældrebestyrelse i flere generationer ….og så har jeg selvfølgelig ind i mellem i kraft af min hverdag i politiet været arbejdsmæssigt på Lysholmgård for at hente kriminelle afsonere, som lige havdet et regnskab, som skulle gøres op.

OG HVOR vil jeg så hen med hele denne selvbiografi….? Jamen – grundlæggende ville jeg bare slå fast, at nok er jeg ikke barn af selve landsbyen, men jeg føler mig da trods alt godt tilpas som hjemmevant gæst i huset, og derfor var det også en helt særlig ære og glæde, da jeg modtog tilbuddet om at være sammen med jer om bålet her i aften.

Jeg hører til blandt dem, som mener, at landbyen – og ikke mindst stedet ved gadekæret – er det smukkeste sted i byen…. tæt på det gamle sprøjtehus til slukningsudstyr, så man kan håbe, at der er en enkelt spand vand derovre, så vi kan klare os, hvis et par gnister farer vild.

**

Nogle år har jeg været til Skt. Hans fest HELT der ovre på den anden side af åen – i Hvidovre Havn fx – og helt ærligt…Dét Tivoli har jeg da svært ved at se det hyggelige og ærkedanske i. Topmålet var dog et år, hvor jeg mødte et par unge rødder, hvor jeg hørte den ene sagde til den anden: “Det ser ud til at være sværere at få ild i det bål, end når vi brænder en personbil af i Ishøj….”

Den hændelse sidder næsten ligeså dybt i mig, som da jeg sidste år overværede TV Charlie’s show ved Rebæk Sø, hvor et par afdankede svenskere mimede til et par ellers udmærkede sange, som de SELV var gode til at synge engang for ca. 35 år siden. Næh – må vi så bede om ægte hygge, ægte nærhed, godt naboskab og et fadølsanlæg beliggende så tæt på, at man ikke skal køre bil bagefter…

For jeg foretrækker godt nok en rolig samling omkring bålet, som her i Avedøre Landsby i aften – et glas øl og så Holger Drachmanns midsommervise til dessert – især når vejret holder tørt som i aften, og når man ved, at tidligere tiders røvere fra Avedøre nok ikke mere ligger i baghold bag buskene.

Sidste år var jeg en tur i Skagen, hvor Holger Drachmann ligger begravet nær spidsen på Skagens gren. Jeg må indrømme, at jeg i aften godt kunne komme til at lade tankerne flyve lidt – flyve tilbage til Skagen Østerstrand fra det Krøyer-maleri, hvor folk – blandt andre Holger Drachmann og skagensmalerne – er samlet til Skt. Hans bål ved Skagen. Jeg tror mange af jer også kender maleriet. Skt. Hans må trods alt være noget helt særligt på de breddegrader – hvor det særlige og velkendte lys på himlen kommer til sin ret på de lange, lyse sommerdage og aftener. Nogle påstår ligefrem, at det var skagensmalerne, som genindførte den hedenske skik med at fejre Skt. Hans med afbrænding af bål – og i hvert fald var P.S. Krøyer betaget af ild. Han var den første, som fik indmuret en kamin i sit hus i Skagen, og jeg har læst, at han har offentligt beklaget, at han ikke overværede nedbrændingen af Christiansborg i 1884. Muligvis fordi han derfor missede en god mulighed for at hente inspiration til endnu et maleri…Det kan man kalde en mand, som brænder for sagen.

Men hvorfor er det nu, at vi fejrer Skt. Hans aften ? Nu ved jeg godt, at min ven fra Hvidovre Havn med bilafbrændingen, han har en helt anden mening end vi andre – og at han måske tror, at det handler om at sætte Sct. Hans Torv på Nørrebro i flammer….men sådan er det jo heldigvis ikke.

Jeg synes, at det er en dejlig gammel tradition med Skt. Hans-fester – og derfor på en måde også en tradition, som egner sig godt til at blive fejret her i et af byens ældste områder. Der findes som sagt forskellige forklaringer på traditionen, og en af de mere accepterede er nok, at man med bålets flammer skulle jage onde ånder af marken, så jorden blev frugtbar. Egentlig meget passende, når man tænker tilbage på det gamle Avedøre’s fortid som bondesamfund. Det kombinerer man så med fejringen af det, som de FLESTE nok mener er meningen med Skt. Hans – nemlig markeringen af midsommeren…..selvom årets længste dag som bekendt falder to dage tidligere….den 21. Juni.

Navnet Skt. Hans kommer fra Johannes Døberen, hvis helgendag ligger den 24. juni – det blev så forkortet til Skt. Hans. Så også dét har noget med aftenen og fejringen at gøre. Spørgsmålet er, om det ikke er et sammensurium af flere ting – meget vel fra forskellige egnsdele – som er blevet til dét, som vi i dag kender til…?

Historisk set er det med hekseafbrænding – som kendes helt tilbage i midten af 1500-tallet – og bålafbrænding ved Skt. Hans to forskellige ting. Hekse på bålet ved Skt. Hans kendes først omkring 1900-tallet, og er sandsynligvis en tysk skik med at brænde uhyggelige figurer på bål, som er ført med til Danmark for at slippe af med alt det onde.

Hekse har været et kendt begreb i århundreder….og faktisk menes ca. 1000 af dem at være dræbt i Danmark gennem tiden. Nogle vil mene, at det er mange – andre vil mene, at de fleste fortsat er på fri fod.….!!

Men den første hekseafbrænding fandt angiveligt sted i Stege i 1540….Den sidste hekseafbrænding i Danmark skete derimod den 4. April 1693.

Det var Anne Palles fra Falster, som dog var så heldig, at Kong Christian d. 5 ændrede på den oprindelige dom fra Højesteret, så hun i det mindste blev halshugget, INDEN hun røg på bålet.

Sagen handlede om mistanke mod i alt 5 kvinder, men Anne var den eneste, som røg på bålet. Hun var bl.a. under mistanke for at være skyld i, at herredsfogedens kvæg “styrtede bort og døde”……

Hun havde under sagen erkendt, at hun var en troldkone og havde givet sig til Fanden med liv og sjæl – og at hun havde lavet forskellige heksekunster og hun fortalte også under retssagen om andre troldfolk på Falster og om heksemøder, som blev afholdt i området.

Inden henrettelsen fik Anne en halv potte vin, som kostede 8 skilling….og som røg på sagsomkostningerne, hvilket der er dokumentation for på Rigsarkivet.

Fremgangsmåden med afbrænding af hekse på bål, som skal sendes til Bloksbjerg og afsyngning af Midsommervisen er godt 100 år gammel i Danmark. Heldigvis brænder vi ikke mere levende hekse som man gjorde tilbage i midten af 1500-tallet. Tidligere gjorde man det altså med mennesker, som man mente var i besiddelse af overnaturlige kræfter eller onde kræfter, og som man derfor gav skylden for alle mulige ulykker. Som fx at køerne ikke gav mælk….eller endnu værre: At øllet blev dårligt. Nu om dage nøjes vi heldigvis med en dukke – og med at grille politikere og andre i medierne, når de har fortjent det.

*

Men det ER vigtigt, at vi holder fast i historien og traditionen – så længe vi ikke lader historien begrænse os. Fornyelse skal der til for at sikre udvikling….I fornyer jer og giver mulighed for at styrke det lokale sammenhold med festen her i aften…..Det er vigtigt med stærk, lokal fællesskabsfølelse og sammenhold, og det ved jeg jo tæller den dag i en krog af byen som denne.

 

Heldigvis fornemmer jeg, at vi efterhånden – selvom det tog mange år – også føler os som del af fællesskabet i kommunen, og jeg føler også, at man i højere grad end tidligere VED på rådhuset, at Avedøre er en vigtig og og ikke ligegyldig – men fuldgyldig – del af kommunen. Selvom jeg godt er klar over, at i har sørget for at være repræsenteret på de bonede gulve – førhen i Glostrup Sogneråd og senere af både Finn Jensen og Erik Holm i Hvidovre kommunalbestyrelse, hvor de på hver deres måde har bidraget til at holde Landsbyen på bykortet. I har jo også markeret jer ved at overtage den ca. 230 år gamle skole….en af byens få fredede bygninger…og vist den ældste rigtige bygning. Det er prisværdigt – den slags skal vi passe godt på ligesom det er en god ide at passe på hinanden og interessere sig for hinanden.

Om lidt vil vi synge, at “Hver by har sin heks – og hvert sogn sine trolde…Dem vil vi med glædesblus holde”…..som handler om at holde fjender ude af vort dejlige Danmark. I et tid med grænsekontrol-debat skal jeg undlade at drage paralleller til nutiden, men vi her i Avedøre kan nok hurtigt blive enige om, at vores bys hekse og trolde – ja, de kommer fra den anden side af åen….Men når det er sagt, så tror jeg, at de fleste ligesom jeg er glade for, at være del af den Hvidovre Kommune, som vi blev indlemmet i fra Glostrup i 1974 efter kommunalreformen. Ja – nu er selv Kai Nielssons Avedøreselskab jo blevet indlemmet i storebrors afdeling, hvilket nok også er, som det skal være. De ER ikke altid så farlige – dem på den anden side af hegnet….

Jeg skal til at runde af. Nu har i jo allieret jer med en mandlig taler, så jeg har tænkt mig at forlade stedet til fods….og ikke på en kost. Ikke et ord om politik, men jeg ER alligevel spændt på at komme hjem og høre, hvordan aftenen slutter i Kildevældsparken på Østerbro, hvor Helle Thorning-Schmidt holder båltalen – og med lidt held kommer til at stille sig tæt på kosten.

Tak for opmærksomheden og fortsat god aften og rigtig god sommer til alle.

Steen Ørskov Larsen

Kommunalbestyrelsesmedlem/Konservative – Hvidovre.