Skolebeslutning – indlæg på KB-mødet 09/11

Allerede for en måned siden afslørede jeg Konservatives syn på spørgsmålet – som var på linie med den beslutning, som nu bakkes op af et flertal bestående af SOC-C-V og DF . Et lille flertal, desværre, men det var det flertal, som kunne skaffes.

Hvis man har hørt efter og sat sig grundigt ind i hele strukturdebatten, så bør man som fornuftig og ansvarlig politiker ikke være ret meget i tvivl om, at der er behov for at foretage strukturelle ændringer for at sikre et solidt afsæt for vores samlede skolevæsen i de kommende år.

Mange kompetente mennesker har givet udtryk for dette – her tænker jeg på bl.a. vores chefgruppe, på medarbejdere i skoleforvaltningen, på skoleledere og skolebestyrelser – og ikke at forglemme folk på det nationale plan, som også støtter disse tanker. Det er som bekendt heller ikke kun i Hvidovre, at der tales om skolelukninger. Der er også kompetente folk, som har en anden mening – men det er vel hovedsageligt kompetente mennesker, som har haft en interesse i at redde den ene eller anden skole, fordi de selv var i farezonen…. eller repræsenterede ansatte i skolevæsenet (lærerforeningen).

Jeg synes, at vi har haft nogle meget konstruktive og åbne drøftelser mellem alle partier med undtagelse af Hvidovrelisten. Alle andre har været enige om, at der måtte ændringer til – og at der måtte lukkes én eller flere skole. Alt har været på bordet… 1-2-3 små skoler, 1 stor skole, og 1 stor og en lille skole eller nybyggeri af 4 nye kæmpeskoler for måske 1½ mia.

Jeg er selvfølgelig ikke ligeglad med ansatte, børn og forældre på de enkelte skoler – det er der altså INGEN af os, som er – men jeg ser det som vores opgave som politikere at varetage det samlede skolevæsens interesser. Også når det betyder, at vi skal tage den vel nok mest upopulære beslutning, som man som politiker kan blive sat overfor. En beslutning som nogle vil erklære os en mindre borgerkrig på.

Jeg mener, at der skulle handles nu – alle har ventet længe nok. Jeg er ikke i tvivl om, at evt. tilpasninger af skolekapaciteten og tilhørende fritidsordninger vil give udfordringer – også nogle, som vi ikke kender i dag. Jeg accepterer, at det sidste spørgsmål ikke er stillet, og at den sidste sten ikke er vendt. For der vil altid kunne produceres et nyt spørgsmål, men nu må vi vælge, og så må vi løse de udfordringer, som dukker op som følge af vores beslutning.

Jeg har registreret, at mange har bidraget med tanker og forslag i processen, nogle mere realistiske end andre….og tak for dem alle. Det har været et stort og spændende arbejde. Det er vigtigt for mig at fastslå, at hvis vi IKKE gør noget, så vælger man altså at lade skolevæsenet køre videre som det er….Med de bygninger og lokaler vi har, og med de faglige og økonomiske udfordringer, som allerede i dag præger foretagendet. Selvfølgelig kan man kaste ekstra penge i skolevæsenet for at afbøde nogle af problemerne, men der er det bare vigtigt at huske på, at vi så også vælger at tage penge fra alle andre områder. Børnepasning, kultur- og foreningslivet, ældreomsorgen m.v.

Vi Konservative synes faktisk, at det er rigeligt svært at finde penge nok også til disse områder, så derfor har vi ikke haft noget ønske om at gå den vej.

Nogle har valgt ikke at stemme for en ny skolestruktur. Som sagt vil jeg rose SF, som dog bød ind med konkrete forslag, og til dels Liste T, som ikke selv havde et bud på løsningen, og selv om de ikke ville støtte beslutningen i aften, så satte de sig da til forhandlingsbordet og erklærede sig enige i, at der var behov for tilpasning af skoleantallet. For enhver har selvfølgelig ret til at foretage deres eget valg. Det accepterer jeg. Men jeg er nødt til at sige, at når man har meldt sig helt ud som Hvidovrelisten, så bliver det svært at finde noget at rose jer for. Som sagt mener jeg, at man derved reelt svigter kommunens samlede skolevæsen. Jeg håber blot, at borgere med tilknytning til byens skoler er opmærksomme på, at nogle her vælger at stille sig udenfor, mens kvaliteten i deres børns skolegang falder. Vel at mærke også på de reddede skoler, for det er jo faktisk de skoler – fx her Sønderkær og Enghøj – som ville være kommet under det aller største pres. Jeg har fra dag 1 været overbevist om, at Hvidovrelisten aldrig ville være med til at lukke nogen som helst skole – uanset hvilken – og i forhold til det skuffede de mig ikke.

**

Konservative tror selvfølgelig på, at lukningen af Sønderkær og Enghøj er den rigtigste løsning. Ellers stemte vi ikke for det. I særlig grad lægger jeg vægt på, at vi netop med denne løsning får ikke mindre end fem 3-sporede skoler, ja – endda 6 med Gungehus på sigt. Resten bliver tosporede. Samtidig mener jeg, at de trafikale udfordringer er til at overskue. Jeg har en tro på, at vi får en bedre spredning af 2-sprogede elever og elever med en social vanskelig baggrund. Det er også væsentligt. Det viser mange undersøgelser er godt for deres faglighed.

For så vidt angår Enghøj har jeg selv haft betænkeligheder i forhold til, om man kunne forestille sig en stationsby uden det kulturcenter, som en skole jo er og i forhold til, at det er ret nye bygninger. Med aftalen om at arbejde på at flytte biblioteket og andre funktioner til skolen og gøre det til et nyt kulturcenter, så mener jeg, at vi afbøder lidt på denne situation. Modsat må jeg fastholde, at Enghøj er en skole, som stort set ingen udenfor stationsbyen vil lege med. Ikke mange forældre udenfor Stationsbyen vil have deres børn over på denne skole. Fortjent eller ufortjent….men det er, hvad jeg hører.

Omkring Sønderkær kan jeg faktisk ikke komme i tanker om noget, som for alvor gør mig betænkelig.

Jeg har også haft overvejelser om løsninger, som er bragt i forslag – som fx at lukke Gungehusskolen, Risbjerg, Avedøre eller Dansborgskolen. Når jeg vægtede fordele og ulemper – som der er ved alle forslag – endte jeg på lukningen af Enghøj og Sønderkær.

Samtidig vil jeg arbejde for, at der fremadrettet arbejdes i skoleudvalget med en langsigtet strategi for, hvordan vi løbende kan udvikle vores skolevæsen i en moderne retning. For et skolevæsen skal jo altid udvikles – og så langt økonomien rækker også tilpasses den tid, som vi befinder os i. Det kan nok gøres bedre, end vi har gjort hidtil. Hvem ved – det kan jo godt være, at vi kan undersøge, om man via fonde, staten og EU-midler og andet kunne få støtte til et forsøg med at skabe “den optimale skole” i Hvidovre.

Men – det ligger i fremtiden. Nu og her har vi brug for en løsning, og derfor er jeg tilfreds med – og det er ikke det samme som at være glad for – men at vi her 3 år efter, at jeg selv talte om skolelukning første gang, er fundet sammen om en løsning. Vel at mærke en løsning, som mange faktisk har bedt os om at have modet til at træffe.