Bedre toiletforhold på skolerne.

På Ejendoms- og Arealudvalgets møde i januar 2009 skulle udvalget prioritere de vedligeholdelsesarbejder, som skal udføres på offentlige bygninger i 2009. Der var lagt op til at prioritere opgaver for ialt 11,2 mio kroner, mens de resterende 800.000 kr. skulle holdes i reserve. 

På Konservatives vegne foreslog jeg, at man også prioriterede forbedring af toiletforholdene på skolernes elevtoiletter, og til min store tilfredshed valgte hele udvalget at støtte mit initiativ og derpå afsætte ialt 800.000 kr. til dette formål. Forvaltningen skal nu finde ud af, hvor de største behov er.

Jeg er meget glad for, at toiletforholdene på skolerne bliver forbedret. Der er sagt og skrevet meget om uhumske toiletter, og om de helbredsmæssige følger det har, at eleverne "holder sig for længe", fordi de ikke ønsker at benytte toiletterne.

Denne gode nyhed skal selvfølgelig følges op af skolerne og af eleverne - ikke mindst. En del af forklaringen på de dårlige toiletforhold er jo, at eleverne ikke selv behandler faciliteterne ordentligt, og derfor vil jeg også via skoleudvalget forfølge emnet, så skolebestyrelser, elever/måske elevråd og skoleledere sætter fokus på, at eleverne også selv bærer et ansvar for ordentlige toiletforhold. 

På ejendomsudvalgets møde i april blev det besluttet, at man går i gang med at forbedre toiletforholdene på Holmegårdsskolen og Gungehusskolen først. Der er behovet størst. Desværre er en anden vedligeholdelsesopgave blevet dyrere end beregnet, men der er stadig ½ mio kroner, som nu vil forbedre forholdene for over 900 elever på de to skoler. Det er jeg rigtig godt tilfreds med.

Efterfølgende har vi i Ejendomsudvalget bevilget yderligere midler til opgaven, så man kan fortsætte indsatsen på området i 2010.

 

 

 

 

 

 

 

KONTAKT/LINKS

 Kontakt »
Kontakt Steen Ø. Larsen via mail.

 Konservative »
Besøg partiets hjemmeside.

 Hvidovre Avis»
Besøg den lokale avis og læs om politik, kultur m.m. i Hvidovre.